Hvad er psykoterapi?
Og er det noget for dig?
Hvad psykoterapi er og hvad det kan betyde for dig, er svært at forklare med kun et par sætninger. Der findes mange forskellige psykoterapeutiske retninger og hver enkelt psykoterapeut benytter sine egne metoder, for at tilpasse sig den enkeltes problematikker. Alle disse forskellige retninger og metoder har dog ét tilfælles, nemlig at psykoterapi frem for alt betyder professionel hjælp, til at takle forskellige livssituationer.
Vi bliver aldrig færdige med at udvikle os.
Begrebet psykoterapi betyder for mig, at hjælpe andre mennesker med at fortolke sig selv mere sandfærdigt. Selvudvikling er én lang dynamisk proces. Vi bliver aldrig færdige med at udvikle os. Netop fordi det ikke handler om objektive ydre sandheder, men indre sandheder.
Rejsen op ad Bjergstien: Forestil dig at bestige et højt bjerg, hvor stien er stejl og udfordrende. Men som du fortsætter din rejse, begynder du at føle dig lettere og mere klar i sindet. Du ser ikke kun de smukke udsigter omkring dig, men du forstår også rejsens betydning. Det er som om, du er blevet hævet til et højere niveau af bevidsthed, hvor du ser verden med større klarhed og indsigt. Du føler dig mere forbundet med universet og dets mysterier, og du oplever en følelse af fred og opfyldelse.
Det vigtigste i terapien er relationen.
Jeg tror på, at det vigtigste i terapien er relationen. Det er relationer der helbreder. Mit ønske med terapien er at møde Dig, præcis hvor Du er i din udvikling og støtte dig i din proces mod større selvforståelse. Det primære er, at Du som menneske finder ind til noget, som er sandt for dig. At du kommer i kontakt med det sted i dig selv, hvor du føler glæde og livet giver mening.
Som psykoterapeut følger jeg ikke én bestemt psykologisk retning. Jeg arbejder intuitivt, da jeg mener det er hensigtsmæssigt ikke at have en given dagsorden.
Find dine egne indre svar og løsninger.
Jeg vil gøre mit bedste for at møde dig med stor empati, nærvær, autentisk lyttende og ikke dømmende accept. Derigennem håber jeg på, at kunne sætte mit eget perspektiv på verden i parentes og træde ind i din oplevelsesverden. Som ID Psykoterapeut guider jeg dig ikke gennem trinvise psykoterapeutiske opskrifter men indretter mig derimod efter din individuelle personlighed og hjælper dig med at finde dine egne indre svar og løsninger.
I mit virke som Psykoterapeut har jeg stor erfaring med følgende emner:
- Social fobi
- Angst
- Skolevægring
- Særligt sensitive
- Lavt selvværd eller dårlig selvtillid, Tilbøjelighed til selvkritik
- Livshæmmende overbevisninger og forestillinger
- Fastlåste utilfredsstillende sociale roller og samspilsmønstre
- Parforholds-og familieproblemer og kriser
- Posttraumatisk stress efter chok og traumer
- Stress og udbrændthed
- Eksistentielle kriser i forbindelse med livsovergange, sygdom, dødsfald eller andre former for personlige tab
- Lettere misbrugsproblematikker og mindre ikke-livstruende spiseforstyrrelser
- Uhensigtsmæssige vaner, adfærdsmønstre og tilbøjelighed til at overreagere følelsesmæssigt i almindelige livssituationer