price

Klienterne siger

Her finder du de udsagn jeg har modtaget fra klienter jeg har, eller har haft i terapi, hvor de fortæller om deres oplevelse af at være i terapi hos mig.

Ida

Ida

Jeg havde igennem 6 år søgt hjælp ved, adskillige psykologer, psykiatere, læger, terapeuter, spirituelle healer og hypnotisører, for at fungere i et liv med Angst, trauma og ADHD, uden nytte.
Bettina var mit sidste forsøg på at finde hjælp og allerede efter den første samtale, var det som min verden vendte på en 1 krone.
I stedet for at prøve at ”fikse” mig, lærte hun mig at kunne være i min angst og kunne bearbejde mit trauma ved at fokusere på følelser, tanker og handlinger på en helt ny måde. Hver gang jeg havde haft en tid ved Bettina, kom jeg hjem med forklaringer og redskaber jeg ville ønske nogle havde fortalt mig før. Jeg bruger dagligt alle de redskaber jeg har fået fra hende.
På under et år ved hende, gik jeg fra ikke at kunne vedligeholde arbejde og tanken om at bo alene var en umulighed, til at have et fuldtids studie og bo selv i en lejlighed.
Jeg vil anbefale Bettina til alle, for hun har givet mig mit liv tilbage.

Sebastian

Sebastian

For et halvt år siden havde jeg svært ved at finde fodfæste i dagligdagens udfordringer.
Dette medvirkede til at jeg fik lavere selvværd og havde svært ved at overskue simple ansvarsområder.
Det var nervepirrende at skulle opsøge hjælp, men Bettina gjorde opgaven simpel.
Bettina er min første professionelle hjælp. Hun har medvirket til at ændre min tilgang til tingene, hvorfor det nu er blevet langt mere overskueligt at håndtere mine udfordringer, derudover har hun bidraget med værktøjer til hvordan jeg kunne opnå et bedre forståelse mig selv og min måde at trives på.
Det er længe siden, jeg har haft det så godt, som jeg har det i dag. Jeg kan varmt anbefale at tage en indledende snak med Bettina, hvis man, ligesom jeg, havde svært ved at finde tilbage på rette spor.

Maj

Maj

Jeg har brugt Bettina gennem en periode på omkring 1 år og har absolut ingen hensigt om at skifte terapeut, selvom hendes praksis nu er flyttet med hende til Odense.
Jeg var meget stor modstander, da en af de tætteste personer på mig, pressede mig til at opsøge hjælp inden jeg startede i mit forløb ved Bettina. En google-søgning ledte mig ind på Bettinas hjemmeside, og jeg må sige “what you see, is what you get”.
Allerede fra første konsultation levede Bettina op til det indtryk man havde fået via hjemmesiden – og mere til. Hun har været den størst tænkelige støtte og sparringspartner gennem en af de sværeste perioder i min tilværelse. Gennem mit knap 30-årige lange liv, har jeg været i kontakt med en række forskellige terapeuter, psykologer m.v. – ingen af hvilke har nået Bettina til sokkeholderne.
Bettina er vanvittigt engageret og nærværende og man føler sig lynhurtigt i trygge og kyndige hænder. Hun er god til at finde de værktøjer til en, som man har behov for, for at kunne “komme videre” og genopleve lykken i livet. Samtidig forklarer hun til tider tingene i et billedligt sprog, der gør, at man får lettere ved at huske præcis hvad hun har sagt og vejledt en til.
Ubetinget et at de mest reelle og empatiske mennesker, jeg i mit liv har mødt.
Mine allervarmeste anbefalinger

Kira

Kira

Jeg henvendte mig til Bettina eftersom jeg var træt af at leve en begrænset hverdag pga. angst.
For mig var det vigtigste at finde en terapeut, som jeg kunne føle mig tryg ved, efter jeg før havde forsøgt mig ved andre. Jeg var efter første møde ikke i tvivl om at det var Bettina jeg skulle forsætte ved.
Bettina er et meget åbent og forstående menneske, hvor jeg trygt tør at åbne mig. Bettina gav mig en masse redskaber til at kunne udvikle mig selv.
Hun er god til at hjælpe mig med at sætte ord på mine følelser, så jeg føler mig forstået.
Stor anbefaling fra mig.

Svend

Svend

Jeg tænkte i starten, at jeg altså ikke orkede, hvis terapien skulle handle om at endevende min barndom. Det var mest af alt det, der afholdt mig længe fra at indgå i et psykoterapeutisk forløb. Det viste sig jo så, at sådan arbejder Bettina slet ikke, så det var en glædelig overraskelse for mig.
Min far var gået bort ca et halvt år tidligere, og der havde i den process været en del konflikter i familien, som jeg havde meget svært ved at give slip på. Jeg gik med en konstant indre vrede over, at jeg følte mig svigtet og ladt alene af mine nære pårørende. Jeg havde en følelse af, at der kun var plads til deres sorg – at min ikke betød lige så meget. Jeg var derfor meget vred på min familie og undgik dem så meget som muligt.
Jeg har været super glad for forløbet, fordi jeg fik mulighed for med Bettinas støtte at se mig selv og min situation lidt udefra, men også dykke ned i, hvorfor jeg følte som jeg gjorde. At det er helt legitimt at reagere følelsesmæssigt på en svær livssituation – men også få indblik i, hvornår der nok var tale om unødvendig fastholdelse af følelser, som jeg gerne ville give slip på, og også få nogle redskaber til at give slip på den vrede, som var blevet så opslugende og ukonstruktiv i mit liv.
Jeg har helt klart fået det mentalt og psykisk bedre af at have lært at forstå mine reaktioner, og også kunne give slip på dem igen, når de ikke gør mig godt. Og min indre vrede, som var ved at overmande mig, er heldigvis gået over igen.
Jeg kan kun anbefale Bettina! Hun er et mega empatisk og rummeligt menneske, som møder og forstår én i den livssituation, man er i. Og så sætter jeg stor pris på, at hun kalder en skovl for en skovl, når det er nødvendigt – det havde jeg brug for! Og ikke mindst kan man også grine sammen med hende, hvilket er utroligt befriende, når man har været på rundtur i sit følelsesliv.

Jane

Jane

Da jeg begyndte mit forløb hos Bettina havde jeg meget lavt selvværd og svær angst. Hun har hjulpet mig så meget at jeg næsten ikke mærker til min angst længere, og jeg har meget mere selvtillid og selvværd end jeg nogensinde har haft.
Bettina er utrolig behagelig at snakke med, hun har givet mig en masse gode redskaber, som jeg stadig bruger når jeg en sjælden gang mærker min angst.
Jeg kan ikke takke Bettina nok. Hun har ændret mig fra at være en pige der gemte sig under en hættetrøje, til at være en pige der farver sit hår i alle regnbuens farver.

Lisbeth

Lisbeth

Da jeg begyndte ved Bettina, var det fordi jeg manglede nogle redskaber for bedre at kunne støtte min datter på 15, som var blevet diagnosticeret med angst.
I mine samtaler med Bettina fik jeg ikke bare redskaber til at hjælpe min datter, men en stor personlig udvikling som jeg aldrig har fået før.
Hun lærte mig at tro på mig selv.
Bettina er den mest behagelige terapeut man kan ønske sig, hun er utrolig dygtig til at spore sig ind på dig som en person, og hun kommer ud i alle ens afkroge.
Man finder sammen med Bettina ud af helt utrolig mange ting om sig selv, sine følelser, og hvorfor man reagerer som man gør.
Hun lærer en at omgås sig selv på en ny og mere rigtig måde, i forhold til at løse problemer. Man får mange aha oplevelser.
Med Bettina kan man lige pludselig klare hele verden.
Jeg vil til hver en tid bruge Bettina når/hvis mit liv slår knuder igen.
1000 tak Bettina, du er fantastisk.
Knus fra Lisbeth

Jane

Jane

Efter at havde tabt mig selv i et turbulent forhold, tog jeg kontakt til Bettina.
Hun er en nærværende og forstående person, som er super god til at forklare og sætte billeder på hvorfor man reagerer som man gør.
Igennem samtaler og nogle små øvelser har jeg fundet vejen tilbage til mit stærke jeg.
Kan kun varmt anbefale Bettina.

price