Det første møde
Det kan være svært at træffe en beslutning om at opsøge hjælp, hvis man står I en livssituation, som er svær at håndtere. Ingen er skabt til at kunne klare alt selv. Når du vælger at søge professionel hjælp er det et udtryk for at du ønsker at skabe en positiv forandring og tage ansvar for dit liv.
Jeg forventer ikke at du har forberedt noget inden den første samtale. Vi vil i fællesskab gennem en samtale finde ud af hvad det er du ønsker. Måske du har en hel specifik problemstilling som du ønsker hjælp til. Eller noget helt andet som gør at du til tider er ked af det og måske føler dig fastlåst.
Varigheden af dit forløb afhænger dels af dine problematikker og dels af dine ønsker og behov. Jeg vil anbefale at vi starter op med at aftale et forløb over 3 – 5 samtaler med 2 til 3 ugers mellemrum. Det giver mig et godt grundlag for at få indsigt i hvem du er og din aktuelle situation. Et eventuelt videre forløb afhænger meget af hvad det er for problemstillinger og ønsker du har. Er der tale om større Livskriser som f.eks. skilsmisse, tab, depression kan det være nødvendigt med et forløb over længere tid, evt. med én samtale pr. måned for at kunne gå i dybden. Andre oplever også at et par opfølgende samtaler er tilstrækkeligt.
Jeg har tavshedspligt, og alt hvad der foregår i terapien bliver til enhver tid behandlet fuldstændigt fortroligt.